Hvorfor skal vi kere os om Udkantsdanmark?

Cotes på Christiansborg – Industrien i ydrekanterne skal beskyttes.

COTES deltager mandag d. 15-5 i en paneldiskussion på Christiansborg. Et af spørgsmålene der skal besvares er ”Hvordan kan man skabe en stabil erhvervsudvikling i yderområderne og hvorfor er det nødvendigt at prioritere dette? Man kunne tilføje, ”Og hvorfor har COTES en mening om det”?.

 

Det første først. Det kan måske bedst besvares ved at kigge på modsætningen. Kan vi forestille os et Danmark, helt uden industri og erhverv i yderområderne?  Nej vel? Det vil medføre befolkningsflugt, spøgelsesbyer og social armod. Tillige vil det betyde endnu højere priser for huse og erhvervsejendomme i de store byer, hvilket vil gøre livet surt for både borgere og virksomheder.

 

Vi har brug for yderområderne. Det gælder både den enkelte borger, vores samfund og vores virksomheder. Yderområderne er med til at øge vores mangfoldighed, hvilket igen øger både vores sammenhængskraft og vores kreativitet. Ligeledes fungerer yderområderne som en ganske glimrende vugge for mange virksomheder.

 

Og hvorfor har COTES så en holdning til det? Egentligt så simpelt. Det handler om taknemmelighed. Vi er selv startet op i et yderområde, og bor til dels stadig i et. Vi vil gerne bidrage til at andre virksomheder fortsat har samme fordele som vi har haft. Derudover, så er vi glade for Danmark, og vil gerne passe på vores land.

 

Derfor deltager vi i paneldiskussionen ”På Forkant”, hvor resultatet af et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania præsenteres. Paneldiskussionen styres af Clement, og flere af vores politikere sidder med. Du kan følge diskussionen her http://video.realdania.dk/25-kommuner-pa-forkant